Velholdt lager- og produktionsejendom med fleksible anvendelsesmuligheder og god synlighed
Fynsgade 1, 6520 Toftlund

Lager & produktion til salg
Velholdt og funktionel erhvervsejendom med en synlig placering ud til Koldingvej i Toftlund. Ejendommen omfatter i alt ca. 1.700 m² under tag og fremstår som en sammenhængende enhed bestående af flere bygninger med god intern sammenhæng og fleksibilitet.
Ejendommen er velegnet til virksomheder med behov for lager, værksted, produktion eller kombinerede funktioner, hvor både drift og administration kan samles ét sted.
Pris: 3.100.000 kr.
Ring til Kent Bredahl på 5240 2340 for at høre nærmere eller få en fremvisning.


Funktionel indretning med flere haller og gode adgangsforhold
Ud mod Koldingvej er der etableret et kontorafsnit med kontorer, mødelokaler, personalefaciliteter samt toiletter. Kontordelen giver en præsentabel front mod vejen og en naturlig opdeling mellem administration og drift.
Bag kontorafsnittet findes to isolerede og opvarmede haller med portadgang i gavl (ca. 3 meters højde), velegnet til værksted, lettere produktion eller lager.
Centralt i ejendommen ligger en tværgående hal, hvor den ene del er indrettet til værksted og den bagvedliggende del til lager. Her er der adgang via port med en højde på over 4,4 meter, hvilket giver gode muligheder for håndtering af større emner og effektiv logistik.
Bagerst på grunden findes en større lagerhal på ca. 467 m² (opført i 2008), med portadgang på ca. 4,5 meter i højden og 6 meter i bredden. Hallen er uisoleret og velegnet til koldlager eller pladskrævende opbevaring – herunder større køretøjer og maskiner.

Mulighed for opdeling og flere brugere
Ejendommen er velegnet til flere brugere. Den kan opdeles, så to virksomheder deler ejerskabet, eller hvor én virksomhed anvender en del af bygningsmassen og udlejer resten. Den eksisterende struktur gør dette både praktisk og økonomisk attraktivt.
Stor grund og gode udenomsarealer
Ejendommen er beliggende på en grund på ca. 5.500 m² med gode tilkørsels- og manøvrearealer omkring bygningerne. Den rummelige grund giver mulighed for både parkering, oplag og effektiv varehåndtering. Gårdspladsen er indhegnet, hvilket giver mulighed for sikker opbevaring af køretøjer og materialer.




Anvendelsesmuligheder og potentiale
Ejendommen fremstår som en klassisk og robust erhvervsejendom med bred anvendelighed. Den egner sig særligt til håndværksvirksomheder, e-handel, service, lettere produktion eller lager – men rummer også potentiale for tilpasning til andre erhvervsmæssige formål.
Den eksisterende struktur med flere sammenbyggede haller gør det muligt at opdele funktioner eller alternativt optimere flow og sammenhæng afhængigt af behov.



Ejendommens historik
For øjeblikket er 60 % af ejendommen udlejet til en større erhvervsvirksomhed på en kontrakt, der er uopsigelig til ultimo oktober 2023. Derefter har aftalen 3 måneders opsigelse.
Indtil maj 2024 var hele ejendommen udlejet til portfirmaet Novoferm, der var på lejemålet i 19 år.
Oprindelig blev bygningerne opført til produktion og markedsføring af inventar til køkkener og badeværelser.